Stifter af fonden, Sisse Nesgaard
Hvem er jeg og hvordan startede Malaika?
Mit navn er Sisse Röhl Nesgaard, jeg er 38 år, bor sammen med min mand Morten og vores 3 børn i Nordjylland og jeg er uddannet sygeplejerske. Tilbage i efteråret 2021, rejste jeg af sted mod Moshi, Tanzania som frivillig.
Jeg har siden mine tidlige teenageår altid haft en drøm om, at arbejde med afrikanske børn, denne drøm blev aldrig mindre, tværtimod, men tiden var aldrig helt rigtig, før nu i efteråret 2021. Derfor rejste jeg af sted, med en rygsæk fyldt med flere livserfaringer end, hvis jeg var draget af sted som teenager. Jeg er overbevist om, at der har været en mening med, at jeg først skulle af sted nu.
Under mit ophold i Tanzania fik Jeg et langt større kendskab til virkeligheden i Afrika, hvordan dagligdagen fungerer og hvordan børnene alt for hurtigt bliver gjort til små voksne.
Under mit ophold arbejdede jeg på et børnehjem for forældreløse børn og gadebørn. Jeg må indrømme at det skræmte mig at se, hvordan børn som har haft den absolut sværeste start på livet, fortsat er nødt til, at kæmpe en daglig kamp, da antallet af børn på børnehjemmene på ingen måde stemte overens med ressourcerne. Ligeledes var personalet ofte lokale uden den fornødne uddannelse og derved rette kompetencer som varetog den daglige omgang med børnene. Dette kombineret med mangel på midler, overskud, uvidenhed, anden kultur og dermed også anden opfattelse af børneopdragelse, efterlod ofte børnene i en om noget utryg, ustruktureret og til tider meget følelseskold hverdag. Der var ikke noget som hed kærlighed og omsorg, empati, tillid, struktur og det at få dækket sine basale behov var meget sjældent set.
Jeg forlod derfor Tanzania og børnene med den overbevisning, at dette var jeg nødt til, at forsøge, at gøre bedre. Jeg var derfor fast besluttet på, at opstarte mit eget børnehjem i Tanzania, Moshi.
Støt herMission og vision
Vores mission er at skabe et trygt og nærende miljø, så disse børn kan trives og nå deres fulde potentiale og ikke mindst opleve friheden til, at være barn.
Malaika Watoto Childrens Home er ikke som andre børnehjem – en meget vigtig grundsten i værdisættet omkring hjemmet er fokus på ”empowerment” eller stabilisering af de forældre eller familiemedlemmer som børnene måtte have, så når muligheden byder sig, vil barnet kunne vende tilbage til egen familie. Børnehjemmet har fokus på de mindste børn på 0-8 år.
Det altoverskyggende mål er, at børnene i deres liv fra 0 til 8 - årsalderen møder kærlighed, omsorg, gode voksne relationer, tillid, struktur og ikke mindst mulighed for tre måltider mad om dagen. Malaika Watoto Childrens Home arbejder desuden på at give børnene adgang til skole og uddannelse, da uddannelse vil være med til at bryde den onde cirkel af fattigdom. Børnehjemmet arbejder desuden lokalt, så ansættelse af medarbejdere skal være lokale, som kan give børnene forståelse og respekt for de afrikanske traditioner og kulturer.
Malaika watotos Home er dedikeret til, at forbedre livet for børn i Tanzania. Vi mener, at alle børn fortjener adgang til uddannelse, sundhedspleje og et sikkert sted at kalde hjem. Disse grundlæggende fornødenheder er imidlertid ikke altid tilgængelige for børn, der lever i fattigdom. Derfor er vi afhængige af generøsiteten fra donorer og tilhængere fra hele verden for at hjælpe os med at nå vores mission.